Antallet af ludomaner er stigende i Danmark. Samtidig er antallet af spilreklamer i TV og radio eksploderet på få år. Lederen ved Center for Ludomani ønsker et forbud mod spilreklamer, mens brancheorganisationen SPILLEBRANCHEN’s adm. direktør mener, at man i stedet skal stole på spiludbydernes beskyttelsesmekanismer mod spilafhængighed.

Af Frederik Flintegaard

Flere og flere danskere bliver spilafhængige.

Ifølge en rapport fra VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, blev antallet af ludomaner i Danmark estimeret til ca. 9.800 personer i 2016.

Det er en stigning på mere end 60% siden 2005. 

Det markante ludomaniboom har flere årsager. Det vurderer Michael Bay Jørsel, leder ved Center for Ludomani og tidligere ludomanibehandler.

”Der er kommet flere spiludbydere på banen. Omkring 55-60 spiludbydere er i dag på det danske marked. Der er desuden kommet flere spiltyper til, og spillene er blevet mere tilgængelige.”

Markedsføringens påvirkning

Spiludbydernes markedsføring er ifølge Michael Bay Jørsel også medvirkende til ludomanvæksten.

Netop omfanget af markedsføring af spil har udviklet sig markant på kort tid. En opgørelse fra Kantar Gallup Adfacts viser næsten en firedobling i antallet af spilreklamer på TV og i radio siden 2014 i Danmark. 

I 2020 blev der i gennemsnit vist eller sendt 1.187 spilreklamer i TV og radio hver dag. 

Reklameeksplosionen på TV og i radio skyldes bl.a., at spiludbyderne i dag markedsfører sig på nye platforme. Det mener Morten Rønde, adm. direktør for SPILLEBRANCHEN, en brancheorganisation for udbydere af væddemål og onlinekasino på det danske marked.

”Der er sket et markedsføringsskift. Hvor spiludbyderne tidligere markedsførte sig gennem avisreklamer, benytter de i dag TV-reklamer og online markedsføring.”

En intensiveret konkurrence blandet spiludbyderne kan også forklare reklameudviklingen, vurderer Michael Rønde.

”Nye spiludbydere på markedet har høje markedsføringsomkostninger, fordi de forsøger at komme ind på et marked med hård konkurrence. Gennem markedsføring forsøger spiludbyderne at tage markedsandele fra hinanden.”

De mange spilreklamer kan kædes sammen med spilafhængighed, mener Michael Bay Jørsel.

”Markedsføringen kan forværre en allerede problematisk spiladfærd, og den kan udløse et tilbagefald hos tidligere spilafhængige. Samtidig er reklamerne med til at normalisere en adfærd, som er potentielt skadelig og afhængighedsskabende.”

”Spiludbyderne ønsker ikke, at deres kunder skal blive spilafhængige. Slet ikke. Men deres produkter er med til at skabe afhængigheden,” mener centerlederen.

Forskellige løsningsforslag

Spilafhængighed i Danmark kan også aflæses i tal fra Center for Ludomani. De viser, at centeret årligt behandler 700 personer i gennemsnit for spilafhængighed.

Spiludbyderne har også mødt kritik, fordi deres spil kan have store konsekvenser for spilafhængige.

Flere eksperter, politikere og borgere ønsker en større regulering af spiludbyderne. Eksempelvis blev et borgerforslag om at forbyde spilreklamer på TV fremført i 2019. Et forslag, som den danske fodboldlandstræner for herrer, Kasper Hjulmand, bakkede op i juni i år.

Michael Bay Jørsel er også fortaler for et reklameforbud og henviser som argumentation til forskningsresultater af svenske Per Binde, Gøteborg Universitet. Han har forsket i netop spilreklamers påvirkning på personers spilproblemer. 

”Per Bindes resultater viser, at det er usandsynligt, at markedsføring af spil ikke har nogen påvirkning på spiludvikling i Danmark. Adskillige studier fortæller, at tidligere og nuværende spilafhængige mener, at markedsføring af spil har medvirket til deres problematiske spiladfærd. Markedsføringen har desuden været med til at besværliggøre spilafhængiges beslutning om at kvitte spillet,” forklarer Michael Bay Jørsel.

En parallel kan trækkes til forbuddet mod tobakreklamer, mener centerlederen.

”I 2002 forbød man reklamer for tobak, fordi tobak er potentielt afhængighedsskabende. Det samme gælder for spilreklamer.”

Morten Rønde mener dog ikke, at et forbud mod spilreklamer løser ludomaniproblemet. 

I stedet mener han, at man skal sikre, at spiludbyderne benytter sig af fornuftige beskyttelsesmekanismer som ansvarlig markedsføring.

Markedsføringen skal laves i henhold til det adfærdskodeks, som mange af SPILLEBRANCHENs medlemmer, heriblandt Danske Spil og Bet365, har tilsluttet sig. 

”Mere ansvarlig markedsføring betyder, at spilreklamerne skal være mindre aggressive. Budskaberne må ikke være ’skynd dig nu’, ’kom nu’ eller ’spil nu’. Vi fik også for nyligt indført i adfærdskodekset, at autoritetspersoner ikke må medvirke i spilreklamerne, som for eksempel en kendt fodboldspiller.”

Hvis adfærdskodeksets markedsføringsregler ikke overholdes, kan man klage til Spilreklamenævnet, som er en offentlig instans.

Morten Rønde nævner også, at spiludbyderne i dag skal benytte nyere og mere moderne beskyttelsesmetoder i forsøget på at spotte nuværende og potentielle spilafhængige.  

”Vi har forpligtet vores medlemmer til at benytte data til at opfange uheldige spilmønstre hos kunderne. Systemer kan i dag følge spiltransaktionerne hos spillerne, og baseret på kunstig intelligens kan systemet genkende uheldige spilmønstre.”

Morten Rønde giver et eksempel på et spilmønster, som spiludbyderne bør følge op på.

”Lad os sige, at en spiller normalt spiller for 1.000 kr. om ugen, men pludselig på en uge spiller for 5.000 kr. Her skal udbyderen række ud og tage en samtale med spilleren. Hvis personen har et spilproblem, skal vedkommende sendes videre til for eksempel Center for Ludomani og komme i behandling.”