I flere år var Lennart Lindsted spilafhængig. Hans hverdag var præget af spil, løgne og en frygt for at han og en stor spillegæld blev opdaget. Historien er desværre ikke usædvanlig, og antallet af ludomaner er stigende i Danmark. 

Af Frederik Flintegaard

En sommerdag i 2016 vinder Lennart Lindsted sin største spilgevinst.

Hele 186.423 kr. på en tenniskamp ved Wimbledon-turneringen.

Men han kan ikke fejre gevinsten med nogen. Han føler slet ikke, der er noget at fejre.

”Jeg tænkte mest på at vinde endnu flere penge, så jeg kunne betale min spillegæld hos banker, venner og ikke mindst min kæreste tilbage,” fortæller den 42-årige ludoman.

Gælden var et resultat af en mangeårig spilafhængighed. En afhængighed ingen kendte til på det tidspunkt.

”Jeg frygtede virkelig, at mit spil og gælden blev opdaget. Jeg bildte mig selv ind, at jo mindre jeg skyldte, når jeg blev opdaget, jo bedre. Jeg skulle helst opdages, når der var mange penge på kontoen,” forklarer han.

Dagen efter den store gevinst spiller han for sit største beløb nogensinde. 

”Jeg ventede med at spille det store beløb til dagen efter, fordi jeg vidste, jeg ville være alene hjemme. Min kæreste og børn skulle noget ude af huset,” forklarer Lennart, der er far til to.

Han spiller på en italiensk fodboldkamp mellem Sampdoria og Perugia. 

”Jeg havde ikke det store kendskab til holdene på forhånd, men jeg lavede en del research. Jeg snakkede i telefon med en dansk kontakt nede i Italien om kampen, og jeg endte med at spille på Sampdoria til odds 3,5.”

Lennart spiller hele 86.423 kr. på kampen og kunne dermed vinde over 300.000 kr., hvis Sampdoria vandt. 

”Det var ikke muligt at se kampen, men jeg sad hjemme og kunne følge med på en liveopdatering, hvor kampens statistikker også blev opdateret undervejs.”

Da dommeren fløjter af i Italien, var pengene tabt. Kampen ender 1-1, og han får dermed ikke betalt af på sin gæld. 

Tilbage stod 100.000 kr. på spilkontoen. 

”De penge formøblede jeg ret hurtigt efterfølgende.”

Blå bog

Lennart Lindsted, 42 år

Lennart er efterskolelærer på Hellebjerg Efterskole i Juelsminde. Han underviser i dansk og tysk og er også lærer på efterskolens fodboldlinje. 

Tidligere var Lennart ansat hos Odds 1, hvor han præsenterede spillerne for dagens bedste spil. 

Lennart bor i Horsens sammen med sin kæreste og deres to børn på 7 og 10 år. 

Stigende ludomaniproblem i Danmark

Lennarts ludomanihistorie er desværre langt fra unik.

Ifølge en rapport fra VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, blev antallet af ludomaner i Danmark estimeret til ca. 9.800 personer i 2016.

Det er en stigning på mere end 60% siden 2005. 

Det markante ludomaniboom har flere årsager. Det vurderer Michael Bay Jørsel, leder ved Center for Ludomani og tidligere ludomanibehandler.

”Der er kommet flere spiludbydere på banen. Omkring 55-60 spiludbydere er i dag på det danske marked. Der er desuden kommet flere spiltyper til, og spillene er blevet mere tilgængelige.”

Spiludbydernes markedsføring er ifølge Michael Bay Jørsel også medvirkende til ludomanvæksten.

Netop omfanget af markedsføring af spil har udviklet sig markant på kort tid. En opgørelse fra Kantar Gallup Adfacts viser næsten en firedobling i antallet af spilreklamer på TV og i radio siden 2014 i Danmark. 

I 2020 blev der i gennemsnit vist eller sendt 1.187 spilreklamer i TV og radio hver dag. 

Reklameeksplosionen på TV og i radio skyldes bl.a., at spiludbyderne i dag markedsfører sig på nye platforme. Det mener Morten Rønde, adm. direktør for SPILLEBRANCHEN, en brancheorganisation for udbydere af væddemål og onlinekasino på det danske marked.

”Der er sket et markedsføringsskift. Hvor spiludbyderne tidligere markedsførte sig gennem avisreklamer, benytter de i dag TV-reklamer og online markedsføring.”

En intensiveret konkurrence blandet spiludbyderne kan også forklare reklameudviklingen, vurderer Michael Rønde.

”Nye spiludbydere på markedet har høje markedsføringsomkostninger, fordi de forsøger at komme ind på et marked med hård konkurrence. Gennem markedsføring forsøger spiludbyderne at tage markedsandele fra hinanden.”

De mange spilreklamer kan kædes sammen med spilafhængighed, mener Michael Bay Jørsel.

”Markedsføringen kan forværre en allerede problematisk spiladfærd, og den kan udløse et tilbagefald hos tidligere spilafhængige. Samtidig er reklamerne med til at normalisere en adfærd, som er potentielt skadelig og afhængighedsskabende.”

”Spiludbyderne ønsker ikke, at deres kunder skal blive spilafhængige. Slet ikke. Men deres produkter er med til at skabe afhængigheden,” mener centerlederen.

Hemmeligheden afsløres

Lennart Lindsted blev spilafhængig, og siden sommeren 2016 fortsatte han spillet. 

Dengang levede han et dobbeltliv.

”Jeg var familiefar, når jeg var sammen med min kæreste og mine børn. Når jeg ikke var sammen med dem, var jeg hardcore ludoman,” fortæller han.

Hans spilafhængighed førte også til, at den 42-årige efterskolelærer stod i større og større gæld til banker og venner. Han løj om, hvad pengene skulle bruges til. 

Lennarts største frygt var, at hans spilafhængighed og gæld blev opdaget. En gæld, der var steget til halvanden million. Derfor var han meget opmærksom på at slette alle spor efter sig.

”Jeg var hele tiden i en form for alarmberedskab. Jeg vogtede over vores postkasse og indbakken i e-boks, så min kæreste ikke opdagede noget, der kunne afsløre mig.”

På trods af foranstaltningerne blev frygten til virkelighed. På tærsklen til 2018 opdagede hans kæreste fire spilkuponer a 1000 kr. i hans ene bukselomme. 

”Min kæreste lånte mine træningsbukser, og jeg havde glemt, at kuponerne lå i lommen. Da hun konfronterede mig med dem, valgte jeg at gå til bekendelse og fortælle det hele.”

Da kæresten får sandheden at vide, reagerede hun voldsomt. 

”Først slog og sparkede hun til alt i huset. Hun var fuldstændig panisk. Siden græd hun i rigtig lang tid. Hun havde en følelse af afmagt.” 

En reaktion, som Lennart ikke havde set komme.

”Det havde jeg ikke regnet med, fordi hun er altid rolig og cool. Børnene var også vidne til det, og det var ikke rart,” fortæller han. 

På den anden side var det samtidig en lettelse for Lennart at afsløre sin store hemmelighed.

”Det var selvfølgelig vildt og vanvittigt at fortælle det hele. Men det var også rart at gå til bekendelse. Det var så befriende. Jeg følte, at jeg fik mit liv tilbage.” 

Han forklarer, at den sidste tid op til afsløringen var alt andet end sjov.

”Jeg skyldte halvanden million, jeg sov dårligt, min krop var nedbrudt, og alt var kaos i mit hoved,” fortæller Lennart, som også fortalte sine egne og kærestens forældre om sin ludomani og store gæld. 

I kølvandet på afsløringen startede et større oprydnings- og bearbejdelsesarbejde. Økonomien skulle reddes, parforholdet var i krise, og Lennart skulle i ludomanibehandling. 

Uenighed om ludomaniløsning

Tal fra Center for Ludomani viser, at centeret behandler 700 spilafhængige personer som Lennart i gennemsnit hvert år.

Spiludbyderne har også mødt kritik, fordi deres spil kan have store konsekvenser for spilafhængige.

Flere eksperter, politikere og borgere ønsker en større regulering af spiludbyderne. Eksempelvis blev et borgerforslag om at forbyde spilreklamer på TV fremført i 2019. Et forslag, som den danske fodboldlandstræner for herrer, Kasper Hjulmand, bakkede op i juni sidste år.

Michael Bay Jørsel er også fortaler for et reklameforbud og henviser som argumentation til forskningsresultater af svenske Per Binde, Gøteborg Universitet. Han har forsket i netop spilreklamers påvirkning på personers spilproblemer. 

”Per Bindes resultater viser, at det er usandsynligt, at markedsføring af spil ikke har nogen påvirkning på spiludvikling i Danmark. Adskillige studier fortæller, at tidligere og nuværende spilafhængige mener, at markedsføring af spil har medvirket til deres problematiske spiladfærd. Markedsføringen har desuden været med til at besværliggøre spilafhængiges beslutning om at kvitte spillet,” forklarer Michael Bay Jørsel.

En parallel kan trækkes til forbuddet mod tobakreklamer, mener centerlederen.

”I 2002 forbød man reklamer for tobak, fordi tobak er potentielt afhængighedsskabende. Det samme gælder for spilreklamer.”

Morten Rønde mener dog ikke, at et forbud mod spilreklamer løser ludomaniproblemet. 

I stedet mener han, at man skal sikre, at spiludbyderne benytter sig af fornuftige beskyttelsesmekanismer som f.eks. ansvarlig markedsføring.

Markedsføringen skal laves i henhold til det adfærdskodeks, som mange af SPILLEBRANCHENs medlemmer, heriblandt Danske Spil og Bet365, har tilsluttet sig. 

”Mere ansvarlig markedsføring betyder, at spilreklamerne skal være mindre aggressive. Budskaberne må ikke være ’skynd dig nu’, ’kom nu’ eller ’spil nu’. Vi fik også for nyligt indført i adfærdskodekset, at autoritetspersoner ikke må medvirke i spilreklamerne, som f.eks. en kendt fodboldspiller.”

Hvis adfærdskodeksets markedsføringsregler ikke overholdes, kan man klage til Spilreklamenævnet, som er en offentlig instans.

Morten Rønde nævner også, at spiludbyderne i dag skal benytte nyere og mere moderne beskyttelsesmetoder i forsøget på at spotte nuværende og potentielle spilafhængige.  

”Vi har forpligtet vores medlemmer til at benytte data til at opfange uheldige spilmønstre hos kunderne. Systemer kan i dag følge spiltransaktionerne hos spillerne, og baseret på kunstig intelligens kan systemet genkende uheldige spilmønstre.”

Morten Rønde giver et eksempel på et spilmønster, som spiludbyderne bør følge op på.

”Lad os sige, at en spiller normalt spiller for 1.000 kr. om ugen, men pludselig på en uge spiller for 5.000 kr. Her skal udbyderen række ud og tage en samtale med spilleren. Hvis personen har et spilproblem, skal vedkommende sendes videre til for eksempel Center for Ludomani og komme i behandling.”

”Jeg oplever stadig ludomaniens eftervirkninger”

Lennart Lindsteds spilproblem blev opdaget – ikke af spilselskaberne, men af hans kæreste. 

Det er nu fire år siden, og den 42-årige efterskolelærer har ikke spillet siden. Samtidig er han ikke længere i ludomanibehandling.

Kort inde i 2022 fortæller han roligt og afslappet sin ludomanihistorie ved spisebordet i hjemmet i Horsens. 

Selvom parforholdet med hans kæreste blev sat på en alvorlig prøve, da hemmeligheden blev afsløret, bor de og deres to børn på syv og ti år stadig sammen.

”Det hele har taget enormt hårdt på min kærestes liv. Hun har stået model til en del. Men hun har også givet mig en kæmpe opbakning, efter jeg gik til bekendelse, og det har hjulpet utrolig meget,” forklarer han.

I dag lever Lennart dog stadig med eftervirkninger af hans spilafhængighed, fortæller han, selvom hans sidste spilkupon ligger mange år tilbage.

”Den største udfordring har været og er stadig i dag, den skyld og skam jeg føler – især overfor de nærmeste. Skyldfølelsen og skammen strejfer mig af og til, og det kan jeg godt få ondt i maven over. Jeg spørger mig selv, ’hvordan kunne du gøre det?’”

Helt konkret fylder disse tanker, når han f.eks. følger udviklingen på det lokale boligmarked. 

”Når jeg ser på huspriserne i området, så kan jeg godt tænke, ’vi kunne have købt det hus eller det hus, hvis vi havde haft de halvanden million, jeg spillede op.’”

En anden følgevirkning af Lennarts afhængigheds- og gældsafsløring var flere tillidsbrud overfor familie og venner.

”Jeg skal genopbygge tillid til dem igen, og det er noget, der tager lang tid. Folk skal kunne stole på, at de kan regne med mig igen, for jeg har med mit spil budt dem mange modbydelige ting,” forklarer han.

Størstedelen af gælden er blevet betalt tilbage til venner og banker, og det er gået rigtig hurtigt.

”Gælden er snart betalt af, og samtidig er vores hus steget i værdi, så det hjælper også. Det er gået rigtig stærkt med at få nedbragt gælden, men jeg har også arbejdet for det,” forklarer Lennart, som ved siden af sit job som efterskolelærer tjener lidt ekstra som sportslig ansvarlig for Vejle Boldklubs kvinde- og pigeafdeling. 

Hvis han i dag, fire år efter sin sidste spilkupon, skal pege på en positiv effekt af hans ludomani, så føler han, at han ser anderledes på verden.

”Jeg har fået et nyt perspektiv på livet. I hele processen efter jeg stoppede med at spille, har jeg fundet ud af, hvad der egentlig betyder noget for mig. Men også hvad jeg vil lave, hvad jeg vil arbejde med i fremtiden og så videre. Familien er det vigtigste. Når gælden er betalt helt af, vil jeg bruge mindre tid på at arbejde og mere tid på familien.”

Lennarts nye syn på livet er også blevet bemærket. 

”For mig er det at komme for sent til noget eller andre småting blevet ligegyldige i den store sammenhæng. Nogen synes, jeg er blevet for nonchalant med mange ting, men for mig er det rart. Jeg har i dag større fokus på de gode ting end de dårlige. Det fokus og mit nye perspektiv på livet har virkelig hjulpet mig, og det er en positiv ting, jeg kan tage med,” afslutter han.