I 20 år har Jakob været medlem af Vejle Svæveflyveklub. Det mangeårige medlemskab skyldes ikke kun svæveflyvningen, men i høj grad også det sociale element. Jakob anser fælleskabet for at være unikt med den store aldersforskel i klubben – et fælleskab der gør, han bliver hængende.

Af Frederik Flintegaard

Søndag morgen kl. 9:30 præcis går briefingen i gang. 20 piloter lytter koncentreret på ordstyreren rundt omkring det store træbord i klublokalet. Bagerst i lokalet står næstformand Jakob Nørlem og kigger udover forsamlingen. Aldersforskellen på de yngste og ældste er i øjnefaldende. De danner et unikt sammenhold og unikke venskaber. Det er det, der tiltrækker Jakob – svæveflyveklubben er Jakobs sociale omdrejningspunkt:

”Stort set alle mine kammerater har jeg fået gennem flyvning, og rigtig mange af dem har jeg fået herude i Vejle Svæveflyveklub. Man har venner, der er 14 år, og venner der er 80.”

Løj for sine forældre

Allerede i en meget tidlig alder var Jakob bevidst om sin pilotdrøm:

”Jeg har vidst, jeg skulle være pilot, siden jeg var fire år gammel. Jeg var på en charterflyvning, hvor vi startede i København. Det var lortevejr. Så fløj vi op gennem skyerne, og så var der den flotteste solopgang. Der vidste jeg, at jeg skulle være pilot.”

Som 15-årig ville Jakob derfor gerne starte i Vejle Svæveflyveklub, Danmarks tredjestørste. Der var dog et problem: Grundet sin unge alder krævede et medlemskab i klubben en underskrift fra forældrene.

”Min mor er hamrende flyskræk, og hun kunne ikke se udover sin egen frygt, så hun var meget skeptisk. Jeg plagede hver dag i et år for blot at få lov at starte på teorien. Efter et år gad de ikke at høre på mig mere, så skrev de under på, at jeg måtte begynde på teorien. Så det gjorde jeg… Jeg glemte bare at fortælle dem, at jeg også begyndte at flyve”. 

En svæveflyvers uddannelse

Før et svæveflyvercertifikat stikkes i hånden på nye piloter, skal man igennem en lang række af teoretiske og praktiske undervisningstimer. 

”Man starter helt grøn og bliver sat ned i et fly. Man får en instruktør med på bagsædet og flyver en masse ture. For hver træningstur skal man nå et nyt læringsmål. Efter 3-4 måneder kan man flyve alene, hvor instruktøren guider dig fra landjorden.”

Præcis som når man tager kørekort til en bil, skal piloterne til en prøve. 

”Efter et år til halvandet kommer man til den endelige prøve. Her bliver man vurderet af en flyvesagkyndig under fem flyveture. Hvis de bliver gennemført tilfredsstillende, så får man udstukket det endelige certifikat.”

Det sociale element

Da piloterne forlader klublokalet, efter briefingen, begiver de sig ud på flyvepladsen og gør klar. Alle har deres plads og kender deres rolle. Stemningen er god og afslappet, og der bliver grinet og udvekslet jokes. Man fornemmer, at sammenholdet, på trods af den store aldersforskel, er stærkt.

Det er dette unikke fælleskab, som i lige så høj grad som flyvningen tiltrækker Jakob. Det er en klar årsag til, at han efter 20 år som medlem stadig bliver hængende:

”Svæveflyvning er halvdelen af sporten. Den anden halvdel det er det sociale. Man har en kæmpe omgangskreds herude. Man snakker med pensionister, man snakker med folk der går i 7. klasse. Man får venskab på tværs af aldre. Når man er herude, så er man en del af en stor familie. Alle hjælpes og følges ad. Man hjælper hinanden med at komme i luften.”

Det er heller ikke kun i Vejle Svæveflyveklub, at piloterne mødes. Også udenfor klubbens landingsbane, klubhus og hangarer hænger piloterne ud. 

”Vi mødes også privat og holder for eksempel nytår sammen. Vi rejser også ud – med eller uden svævefly. Vi har en masse traditioner.”

Høj medlemspris er relativt billig

Når man går rundt i Vejle Svæveflyveklub, så er det iøjnefaldende, hvor mange fly og maskiner de har til rådighed, og hvor stort et areal de kan boltre sig på. Det er en klub, som ikke får statslig støtte, så regningen for køb og vedligeholdelse for disse aktiver samles op af medlemmerne. 

”Det er klart, at svæveflyvere er dyre redskaber. Vi har en masse herude. Vi har en stor mængde land, hangarer, mange fly, spil, startvogne, traktorer. Man skal give cirka 1000 kr. hver måned for sit medlemskab.” 

Det kan lyde som en høj pris, men hvis man sætter det i perspektiv, så mener Jakob at prisen er overkommelig:

”Det virker måske dyrt. Og i forhold til badminton eller svømning er det dyrt. Men i flyverdenen er det meget billigt. Bare en times flyvning kan koste 1500 kr. i andre flytyper. Her kan man kan flyve en hel måned for 1000 kroner.”